Skilsmisserådgivning

Overvejer du skilsmisse, er du blevet forladt, eller står du midt i skilsmissen, og kan slet ikke se dig ud af problemerne?

En skilsmisseproces er lig med kaos, både før, under og efter beslutningen.

Følelserne er i kog, og der er et hav af beslutninger, der skal træffes og en masse praktiske gøremål, der skal håndteres – og hvem ved, hvad der er rigtigt at gøre?

  • Har du brug for hjælp til afklaring af, hvorvidt skilsmisse er den rigtige løsning for dig?
  • Har du brug for hjælp til at få styr på dine tanker og følelser, der konstant kører i ring?
  • Har du brug for hjælp til at forstå, at du er blevet forladt?
  • Har du brug for en fast klippevæg til at hjælpe dig gennem skilsmissen?
  • Har du brug for hjælp til at komme op i helikopteren og se din situation lidt fra oven – ikke mindst så du er sikker på, at du ikke lader børnene gå med skilsmisserygsækken, i stedet for selv at tage den på?
  • Har du svært ved at komme ovenpå efter din skilsmisse?
  • Misforstår I hinanden hele tiden, selvom I egentlig burde være kommet om på den anden side af de store beslutninger?

Kan du sige ja til noget af ovenstående, så kan skilsmisserådgivning hjælpe dig.

Nogle går i årevis og er afklarede om, at skilsmissen er den eneste løsning, men kan ikke få det sagt eller håber måske på forbedringer i ægteskabet, men arbejder ikke målrettet på at få et bedre parforhold.

Man kæmper måske for, at modparten tager beslutningen, eller venter på, at lige netop den passende lejlighed til at involvere partneren i overvejelserne omkring skilsmisse indtræffer – det gør den bare aldrig…

I forbindelse med denne rådgivning kan du få den afklaring der til for at træffe det rette valg og finde de ressourcer frem som du skal bruge for at komme igennem den næste svære tid.

Alle mennesker taler med sig selv og vurderer situationer, følelser og tanker frem og tilbage, uden at involvere andre, ikke mindst i svære situationer. Tanker om skilsmisse fylder ofte rigtig meget og også ofte for meget inden man involverer partneren.

Tanker om skilsmisse kører frem og tilbage, for og imod, og kan være utrolig drænende og forvirrer ofte meget undervejs.
De mange tanker om skilsmisse kan dog blive skadelig, i det øjeblik de handler om, hvad andre tror, tænker, føler m.v. Sådanne tanker om skilsmisse kan føre til, at du træffer beslutninger, som ikke er rigtige for dig, men som du tror er rigtige i forhold til dine omgivelser.